Om Estland

Økonomisk situation

Efter Estlands selvstændighed fra Sovjetunionen i 1991 har den estiske økonomi – med undtagelse af en økonomisk afmatning i 1998 – været præget af høje vækstrater, faldende arbejdsløshed og en kraftig stigning i lønninger. Den internationale finanskrise i 2008 ramte imidlertid Estland hårdt, og landet oplevede en økonomisk recession med et fald i BNP på 14,1% i 2009, stigende ledighed, faldende ejendomspriser og generelt et stort pres på finanssektoren.

For at imødegå krisen og samtidig opfylde Maastricht-kriterierne, med henblik på at opnå medlemskab af euroen, førte den estiske regering en restriktiv budgetpolitik. Estland formåede derved at vende nedturen til en støt stigende vækst i BNP på gennemsnitligt 4% frem til 2019.

Under COVID-19-krisen i 2020 blev den estiske økonomi, ligesom resten af verden, hårdt ramt. Dog var tabet mindre end forventet med en samlet nedgang i BNP på 4,7%. I 2021 stabiliserede økonomien sig igen med en stigning i BNP på 8,4%, mens man i 2022 igen oplevede en nedgang i BNP på -1,3% som følge af krigen i Ukraine og den afledte energi- og inflationskrise. Nedgangen fortsatte i både 2023 og 2024 med nedgang på hhv. -3,0% i 2023 (eneste land i EU som var i recession) og -0,3% i 2024. Ifølge IMF og Europa Kommissionen forventes væksten i den reelle BNP at vokse med omtrent 1,1% i 2025.

Fra årtusindskiftet var arbejdsløsheden støt faldende og nåede et lavpunkt i 2007 på 4,7% af arbejdsstyrken. Med finanskrisen steg arbejdsløsheden dog og nåede i 2010 op på 16,7%, men har siden været faldende. I 2018 nåede arbejdsløsheden ned på 5,4%, hvilket er omtrent samme niveau som før finanskrisen. Covid-19 krisen og krigen i Ukraine forårsagede imidlertid en stigning i arbejdsløsheden. I 2021 var niveauet 6,2% og 5,8% i 2022 I 2023 steg arbejdsløsheden til 6,4% og igen til 7,6% i 2024. Tendensen forventes at forsætte i 2025, hvor arbejdsløsheden i første kvartal af 2025 lå på 8,6%.

Efter Estlands uafhængighed i 1991 blev landets udenrigshandel omlagt væk fra handel med Rusland og de tidligere sovjetrepublikker. I stedet rettede Estland sig i højere grad mod EU, og i dag foregår ca. 2/3 af Estlands samhandel med EU. Estlands største eksportmarked er Finland, der aftager ca. 16% af estiske produkter. Ligeledes er det Finland, der udgør det største importmarked for Estland med en andel på 13,1%. Den samlede danske vareeksport til Estland var i 2024 på ca. 2,85 mia. kr., og størstedelen af eksporten udgjorde industrispecialiseret maskinel og tilbehør til industrien samt rå- og fødevare.