Gå til indhold

Om Estland

Herunder finder du landefakta for Estland.

Geografi

Hovedstad 

Tallinn (ca. 453.000 indb.) 

Areal 

45.339 km2 (Danmark 43.000 km2

Indbyggertal 

1,36 mio. 

Befolkning 

Ca. 69 pct. estere; 24 pct. russere; resten er hovedsageligt ukrainere (ca. 2 pct.), belarussere (ca. 1 pct.) og finner (ca. 0,5 pct.) 

Sprog 

Estisk 

Religion 

Luthersk-evangelisk; russisk-ortodoks 

Økonomi

BNP pr. capita

Ca 202.300 kr. (2022)

Real vækst i BNP

-1,3 pct. (2022); 8,4 pct. (2021); -1,6 pct. (2020); 1,4 pct. (2019)

Valuta

Euro (siden 1. januar 2011 = ~ 7,5 DKK)

Regering

Post Person Parti  
Præsident Alar Karis Ikke politisk valgt
Premierminister Kaja Kallas Reformpartiet 
Udenrigsminister Margus Tsahkna Eesti 200 
Finansminister Mart Võrklaev Reformpartiet 
Minister for økonomiske anliggender og informationsteknologi Tiit Riisalo Eesti 200 
Justitsminister Kalle Laanet Reformpartiet 
Forsvarsminister Hanno Pevkur Reformpartiet 
Kulturminister Heidy Purga Reformpartiet 
Indenrigsminister Lauri Läänemets            Socialdemokratiet 
Undervisnings- og forskningsminister Kristina Kallas Eesti 200 
Klimaminister Kristen Michal Reformpartiet 
Sundhedsminister Riina Sikkut Socialdemokratiet 
Socialminister Signe Riisalo Reformpartiet 
Minister for regionale anliggender Madis Kallas Socialdemokratiet

Indenrigspolitisk situation

Parlamentsvalget den 5. marts 2023 resulterede i følgende mandatfordeling:

PartiResultat
Reformpartiet37
Estlands Konservative Folkeparti (EKRE)17
Centerpartiet16
Estland 20014
Socialdemokratiet9
Fædrelandspartiet (Isamaa)8

Økonomisk situation

Efter Estlands selvstændighed fra Sovjetunionen i 1991 har den estiske økonomi – med undtagelse af en økonomisk afmatning i 1998 – været præget af høje vækstrater, faldende arbejdsløshed og en kraftig stigning i lønninger. Den internationale finanskrise i 2008 ramte imidlertid Estland hårdt, og landet oplevede en økonomisk recession med et fald i BNP på 14,1% i 2009, stigende ledighed, faldende ejendomspriser og generelt et stort pres på finanssektoren.

For at imødegå krisen og samtidig opfylde Maastricht-kriterierne, med henblik på at opnå medlemskab af euroen, førte den estiske regering en restriktiv budgetpolitik. Estland formåede derved at vende nedturen til en støt stigende vækst i BNP på gennemsnitligt 4% frem til 2019.

Under COVID-19-krisen i 2020 blev den estiske økonomi, ligesom resten af verden, ramt. Dog var tabet mindre end forventet med en samlet nedgang i BNP på 4,7%. I 2021 stabiliserede økonomien sig dog igen med en stigning i BNP på 8,4%. I 2022 var der igen en nedgang i BNP på -1,3% som følge af krigen i Ukraine og den afledte energi- og inflationskrise. Ifølge OECD forventes væksten for BNP i 2023 at være 1,8%.

Fra årtusindskiftet var arbejdsløsheden støt faldende og nåede et lavpunkt i 2007 på 4,7% af arbejdsstyrken. Med finanskrisen steg arbejdsløsheden dog og nåede i 2010 op på 16,7%, hvorefter den igen har været faldende. I 2018 nåede arbejdsløsheden på 5,4% omtrent samme niveau som før finanskrisen. Der har under COVID-19 krisen i 2020 været en lille stigning i arbejdsløsheden, og i 2021 lå den på 6,2%. I 2022 var der en lille nedgang i arbejdsløsheden til 5,8%, mens den er steget en smule til 6,7% i tredje kvartal af 2023.

Efter Estlands uafhængighed i 1991 blev Estlands udenrigshandel omlagt væk fra handel med Rusland og de tidligere sovjetrepublikker. I stedet rettede Estland sig i højere grad mod EU, og i dag foregår ca. 2/3 af Estlands samhandel med EU. Estlands største eksportmarked er Finland, der aftager ca. 16% af estiske produkter. Ligeledes er det Finland, der udgør det største importmarked for Estland med en andel på 13,4%. Den samlede danske vareeksport til Estland var i 2022 på ca. 2,6 mia. kr., og størstedelen af eksporten udgør industrispecialiseret maskinel og tilbehør til industrien.

Udenrigspolitisk situation

Estland har siden selvstændigheden fra Sovjetunionen i 1991 været medlem af FN og var i 2020-2021 ikke-permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Estland har siden 1999 været medlem af World Trade Organisation (WTO).

Derudover har Estland siden 2004 været medlem af både NATO og EU.

Estland deltager desuden i en række internationale og regionale samarbejder, herunder f.eks. International Monetary Fund (IMF), Verdensbanken, OSCE, Østersørådet (CBSS), Nordic-Baltic Eight (NB8) og Baltic 3 (B3).

Vil du vide mere?

For flere informationer om Estland fra estiske kilder kan du klikke på følgende link