Gå til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Estland.
Senest opdateret 17.06.2021 kl. 13.25 (lokal tid)

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Estland.

Information om konkrete restriktioner i Estland opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Estland, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Estland.

Information om konkrete restriktioner i Estland opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende

Det er tilladt for tilrejsende forretningsfolk at holde arbejdsmøder i Estland, såfremt nedenstående betingelser er opfyldt:

Forretningsfolk kan deltage i arbejdsmøder i Estland, såfremt de tilrejsende forretningsfolks arbejdsgiver har besluttet, at opgaverne er hastende og af nødvendig karakter ("urgent and inevitably necessary duties by a decision of their employer") og hvis man: 
1. i Estland tager en corona-test i lufthavnen / ved ankomst, 
2. isolerer sig på hotellet, indtil man får testresultatet, 
3. får et negativt testresultat, 
4. kun starter påbegynder sine møder, efter man har opnået negativt testresultat, 
5. afstår fra alle andre aktiviteter og kontakter, indtil man får nr. to negativ test tidligst en uge senere (hvis man bliver så længe i Estland), samt indtil da overholder betingelserne om minimumskontakt og afstand.

 

Rejserestriktioner

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Danske statsborgere kan rejse ind i Estland, hvis de ikke viser tegn på sygdom, men skal som hovedregel være opmærksom på obligatoriske karantæneregler i landet.

Det danske coronapas for COVID-19 vaccination

Læs mere om coronapasset her.

Det estiske myndigheder anerkender det danske vaccinationspas.

Det betyder, at det ikke er påkrævet for danske statsborgere og indehavere af vaccinationspasset at foretage en COVID-19 test inden ankomst, ligesom selvisolering ikke er nødvendig for en person, der

• har lidt af COVID-19, og der ikke er gået mere end seks måneder efter, man er blevet erklæret rask.
• har modtaget COVID-19 vaccination, og der ikke er gået mere end seks måneder efter den afsluttende vaccination.

Det gælder dog fortsat, at personer, der har haft COVID-19 og som har modtaget vaccine, skal følge forholdsreglerne i regeringens beslutning 282 jf., herunder bl.a. overholde 2+2 reglen. Vaccinationspasset er endvidere kun gyldigt i seks måneder efter vaccinationen.

Karantæne- og testregler

Liste over lande, der bliver berørt af den obligatoriske selvisolation, bliver opdateret på det estiske udenrigsministerium hver fredag.

Du kan læse mere om de estiske indrejse- og karantæneregler her.

Alle personer, der rejser ind i Estland, skal enten kunne præsentere en negativ COVID-19-test ved ankomst eller blive testet ved ankomst (f.eks. lufthavnen). Testen må ikke være ældre end 72 timer. Ikke-estiske pasindehavere skal betale for at blive testet i lufthavnen. Negativ test erstatter ikke kravet om 10-dages selv-isolation, men skal ses som en tilføjelse til listen over restriktioner.

Rejsende ankommende til Estland behøver ikke længere være i karantæne (eller udfylde indrejseformular), såfremt de har bevis for en COVID-19 vaccination. Der kan være tale om vaccine fra en af de ni globale leverandører og ikke nødvendigvis kun fra de tre EU-godkendte producenter. Den samme undtagelse gælder for dem, der allerede har haft sygdommen de forudgående seks måneder og kan bevise dette. 

Da selvisolation er et krav for rejsende fra risikolande til Estland, skal man udfylde en formular i hvilken man skriver under på, at man overholder gældende regler selvisolation. Denne skal udfyldes før ankomst via dette link

Rejsende, som ankommer til Estland fra Danmark, skal gå i 10 dages hjemmekarantæne. Hjemmekarantænen betyder, at man har pligt til at afstå fra unødvendige kontakter i 10 dage fra ankomsten i Estland, og at man kun kan forlade sin bolig eller opholdssted for at se en læge eller at købe mad, medicin og andre essentielle fornødenheder, samt i nødsituationer. Der er nogle få undtagelser til kravet om hjemmekarantæne for visse persongrupper.

Man kan forkorte den obligatoriske karantæne til 6 dage, såfremt man tager en test ved ankomst (eller fra afrejse) og en test tidligst 6 dage senere. Er første test negativ, er det tilladt at gå på arbejde såfremt det er nødvendigt, men man skal afstå fra al unødvendig kontakt. Der tilbydes test ved ankomst i både lufthavn og havn, og den koster ca. 67 EUR for bosatte uden for Estland.

Regeringen har tilladt direkte flyvninger mellem Tallinn og København og en række andre destinationer uanset smitteniveauet, se mere her: https://www.valitsus.ee/en/news/government-members-approved-exceptions-travel-restrictions.

Interne rejserestriktioner

Der er ikke indført interne rejserestriktioner i Estland.

Offentlig transport fungerer fortsat.

Transit muligheder

Du kan rejse i transit gennem Estland på vej til dit hjemland, hvis du ikke viser symptomer på COVID-19.

Læs mere på Estlands fælles COVID-19 myndighedshjemmeside.

Lokale restriktioner

Nye restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Der er ikke indført udgangsforbud i Estland.

Forsamlingsforbud

2 + 2-regel erstattes med et krav om at forblive spredt indendørs. Kravet om spredning kræver, at fremmede skal holdes i en rimelig afstand med henblik på at begrænse spredning af virussen.

Op til 600 personer må deltage i et offentligt møde og event indendørs. Udendørs sports- og bevægelsesbegivenheder kan organiseres med op til 1000 deltagere. Begge med 50% kapacitet.

 

Mundbind

Brug af maske eller tildækning af mund og næse anbefales i lukkede og overfyldte rum, hvor ventilationen er dårlig, og hvor det ikke er muligt at holde afstand til andre, f.eks. i offentlig transport. 

Afhængig af den epidemiologiske situation bevarer sundhedsstyrelsen retten til at kræve, at der bæres masker på bestemte steder eller ved bestemte begivenheder, og arbejdsgiveren kan også kræve, at deres virksomheds medarbejdere eller kunder bærer en maske for at sikre et miljø, der er sikkert fra coronavirusinfektion.
 

Nedlukning / Genåbning

• Anbefalet at bære mundbind/visir på alle offentlige indendørs steder, rimeligt afstand skal holdes med fremmede.

• Det er tilladt at engagere sig i træning, ungdomsarbejde og udføre hobby- og genoptræningsaktiviteter indendørs for op til 600 personer med 50 pct. rumkapacitet. 

• Indendørs sauna, spa og svømmebassiner og vandlande kan bruges for op til 600 personer med 50 pct. rumkapacitet  

• Indendørs begivenheder (biograf, museum, teater mv.) er tilladt, forudsat at kapaciteten ikke overstiger 50 pct., eller 600 deltagere..

• Alle udendørs arrangementer, religiøse såvel som kulturelle må maks. have deltagelse fra 600. Arrangementerne må foregå i tidsrummet fra kl. 06:00 til 22:00. 

• Restauranter og spisesteder er åbnet Borde skal arrangeres i overensstemmelse med en kapacitetsbegrænsning på 50 pct. Der er ingen begrænsning på Take-away.

• Alle butikker kan åbne deres døre for kunder, såfremt der tages afstand-reglen og kravet om at begrænse kapaciteten i de anvendte rum til på 50 pct.

 

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte din rejseforsikring.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger:

Health Board - Estlands sundhedsmyndighed
Estlands fælles COVID-19 myndighedshjemmeside

Man kan få foretaget en COVID-19 test forskellige steder i Estland – læs mere her.

Myndighederne anbefaler, at man bliver hjemme ved tegn på sygdom. COVID-19 patienter må således ikke forlade deres bopæl eller opholdssted fra tidspunktet for diagnosen indtil man er sygdomsfri. Personer, som bor sammen med disse patienter eller som har haft tæt kontakt med patienten, skal forblive i karantæne i 14 dage. Læs mere her.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Udrejse af Estland

Der er forskellige rejsemuligheder fra Estland til Danmark.

Fly:

AirBaltic
Finnair
SAS

Færge:

Nærmere info på færgeselskabernes hjemmesider:
Tallink
Viking Line 
Eckerö Line

Du kan tage færgen fra Paldiski til Kapellskär (og dermed videre til Danmark), såfremt du er i bil. Nærmere info hos DFDS.

Du anbefales at reservere plads i god tid, da der er stor efterspørgsel.

Indrejse i Danmark

På coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark. 

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiet. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Mere information

Lokale myndigheders hotlines:

Politiet og grænsevagter: (+372) 600 1247
Lægelige spørgsmål (telefontid hver dag kl. 15-17): (+372) 634 6630
Udenrigsministeriet: (+372) 5301 9999
Ambulance, politi og nødsituationer: (+371) 112

Hjemmesider:

Lokale nyhedsmediers hjemmesider
Estlands ambassade i København
Fælles COVID-19 myndighedshjemmeside

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden i Tallinn inden for almindelig åbningstid.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Estland, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.


Senest opdateret 14.06.2021 kl. 18.00 (lokal tid).

 

Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.