landefakta

Geografi

Økonomi

Regering

Indenrigspolitisk situation

Parlamentsvalget den 3. marts 2019 resulterede i følgende mandatfordeling:

Økonomisk situation

Efter Estlands selvstændighed fra Sovjetunionen i 1991 har den estiske økonomi – med undtagelse af en økonomisk afmatning i 1998 – været præget af høje vækstrater, faldende arbejdsløshed og en kraftig stigning i lønninger. Den internationale finanskrise i 2008 ramte imidlertid Estland hårdt, og landet oplevede en økonomisk recession med et fald i BNP på 14,1% i 2009, stigende ledighed, faldende ejendomspriser og generelt et stort pres på finanssektoren.

For at imødegå krisen og samtidig opfylde Maastricht-kriterierne, med henblik på at opnå medlemskab af euroen, førte den estiske regering en restriktiv budgetpolitik. Estland formåede derved at vende nedturen til en støt stigende vækst i BNP på gennemsnitteligt 4% frem til 2019.

Under COVID-19 krisen i 2020 blev den estiske økonomi, ligesom resten af verden, ramt. Dog var tabet mindre end forventet med en samlet nedgang i BNP på 4,7%. I 2021 stabiliserede økonomien sig dog igen med en stigning i BNP på 8,2%. I 2022 forventes BNP at stige med 2,7% ifølge Oxford Economics.

Fra årtusindskiftet var arbejdsløsheden støt faldende og nåede et lavpunkt i 2007 på 4,7% af arbejdsstyrken. Med finanskrisen steg arbejdsløsheden dog og nåede i 2010 op på 16,7%, hvorefter den igen har været faldende. I 2018 nåede arbejdsløsheden på 5,4% omtrent samme niveau som før finanskrisen. Der har under COVID-19 krisen i 2020 været en lille stigning i arbejdsløsheden, og i 2021 lå den på 6,2%. Ifølge Oxford Economics forventes arbejdsløsheden at falde til 5,4% i 2022.

Efter Estlands uafhængighed i 1991 blev Estlands udenrigshandel omlagt væk fra handel med Rusland og de tidligere sovjetrepublikker. I stedet rettede Estland sig i højere grad mod EU, og i dag foregår ca. 2/3 af Estlands samhandel med EU. Estlands største eksportmarked er Finland, der aftager ca. 16% af estiske produkter. Ligeledes er det Finland, der udgør det største importmarked for Estland med en andel på 13,4%. Den samlede danske vareeksport til Estland var i 2021 på ca. 2,3 mia. kr., og størstedelen af eksporten udgør kemiske materialer og produkter samt industrispecialiseret maskinel.

Udenrigspolitisk situation

Estland har siden selvstændigheden fra Sovjetunionen i 1991 været medlem af FN og var i 2020-2021 ikke-permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Estland har siden 1999 været medlem af World Trade Organisation (WTO).

Derudover har Estland siden 2004 været medlem af både NATO og EU.

Estland deltager desuden i en række internationale og regionale samarbejder, herunder f.eks. International Monetary Fund (IMF), Verdensbanken, OSCE, Østersørådet (CBSS), Nordic-Baltic Eight (NB8) og Baltic 3 (B3).