Gå til indhold

landefakta

Herunder finder du landefakta for Estland.

Geografi

Hovedstad

Tallinn(ca. 450.000 indb.)

Areal

45.227 km2 (Danmark 43.000 km2)

Indbyggertal

1,32 mio.

Befolkning

Ca. 69% estere; 26% russere; resten hovedsageligt ukrainere,hviderussere ogfinner

Sprog

Estisk

Religion

Luthersk-evangelisk; russisk-ortodoks

Økonomi

BNP pr. capita

Euro ca 21.000 (2019)

Real vækst i BNP

-0,7 % (2020);3,2 % (2019);3,87 % (2018)

Valuta

Euro (siden 1. januar 2011 = ~7,5 DKK)

Regering

Statsoverhoved

PræsidentKersti Kaljulaidsiden 10. oktober 2016

Regeringsleder

PremierministerKaja Kallas (Reformpartiet)

Udenrigsminister

Eva-Maria Liimets

Indenrigspolitisk situation

Parlamentsvalget den 3. marts 2019 resulterede i følgende mandatfordeling:

Parti

Valget 2019

Reformpartiet

34

Centerpartiet

26

Estlands Konservative Folkeparti (EKRE)

19

ProPatria(Isamaa)

12

Socialdemokratiet

10

 

 

Økonomisk situation

Bortset fra en økonomisk afmatning i 1998 i kølvandet på den russiske krise har den estiske økonomi i en årrække været præget af høje vækstrater, faldende arbejdsløshed og kraftig lønvækst. Den internationale økonomiske krise i 2008 ramte imidlertid Estland hårdt i form af økonomisk recession, stigende ledighed, faldende ejendomspriser og pres på finanssektoren. Regeringens indsats mod krisen har i høj grad været drevet af en samtidig målsætning om opfyldelse Maastricht-kriterierne for medlemskab af euroen gennem en restriktiv budgetpolitik og et balanceret statsbudget.

Efter at have været hårdt ramt af den økonomiske krise med fald i BNP på 14,1 pct. i 2009, har Estland formået at vende nedturen til en støt stigende vækst i BNP, på gennemsnitteligt 4 pct, frem til 2019. Den estiske økonomi led ligesom resten af verden under Covid-19-krisen i 2020.  Det økonomiske tab var dog mindre end frygtet, og den estiske økonomi led et samlet tilbageslag på 4,7 pct. af BNP. Ifølge OECD vil økonomien igen vokse i de kommende år hvor seneste prognose indikerer en vækst på hhv. 3,4 pct. BNP i 2021 og 3.3 pct. BNP i 2022.  

Arbejdsløsheden faldt støt fra årtusindskiftet og frem til et lavpunkt i 2007 på 4,7 pct. af arbejdsstyrken. I årene efter finanskrisen nåede arbejdsløsheden op på 16,7 pct. i 2010, men har herefter atter været dalende. I 2018 var arbejdsløsheden på 5,4 pct. samme niveau som før finanskrisen. Under Covid-19 krisen i 2020 steg arbejdsløsheden til 6,8 pct. Seneste tal fra Statistics Estonia indikerer, at arbejdsløsheden vil fortsætte med at overstige før-krise niveau i 2021. 

Estland gennemgik i årene umiddelbart efter uafhængigheden en markant omlægning af udenrigshandlen væk fra Rusland og de tidligere sovjetrepublikker over mod EU. I dag foregår ca. 2/3 af samhandlen med EU-landene. Den samlede danske vareeksport til Estland var i 2018 på cirka 1.95 mia. kr. og omkring 24 pct. af eksporten udgøres af rå mineralolier og produkter deraf maskiner - og tilbehør til industrien og køretøjer.

Udenrigspolitisk situation

Den 1. januar 2020 startede Estland sin periode som medlem af FN's Sikkerhedsråd. Medlemsskabet anses for værende utrolig vigtigt for landet.

Estland blev medlem af NATO i 2004, Verdenshandelsorganisation WTO i november 1999, og som konsekvens af EU-medlemskabet i 2004 er Estland omfattet af EU's handelspolitik, hvor Estland særligt har fokus på landbrug, fiskeri, tjenesteydelser og elektronisk handel.

Derudover deltager Estland i alle etablerede internationale og regionale fora såsom FN, IMF, Verdensbanken, OSCE og Østersørådet. Estland har overtogt formandskabet for NB8 og B3 i 2020.