Landefakta

Parlamentsvalget den 3. marts 2019 resulterede i følgende mandatfordeling:

Bortset fra en økonomisk afmatning i 1998 i kølvandet på den russiske krise har den estiske økonomi i en årrække været præget af høje vækstrater, faldende arbejdsløshed og kraftig lønvækst. Den internationale økonomiske krise i 2008 ramte imidlertid Estland hårdt i form af økonomisk recession, stigende ledighed, faldende ejendomspriser og pres på finanssektoren. Regeringens indsats mod krisen har i høj grad været drevet af en samtidig målsætning om opfyldelse Maastricht-kriterierne for medlemskab af euroen gennem en restriktiv budgetpolitik og et balanceret statsbudget.

Efter at have været hårdt ramt af den økonomiske krise med fald i BNP på 14,1 pct. i 2009, har Estland formået at vende nedturen til en vækst i BNP.

Arbejdsløsheden faldt støt fra årtusindskiftet og frem til et lavpunkt i 2007 på 4,7 pt. af arbejdsstyrken. I årene efter finanskrisen nåede arbejdsløsheden op på 16,7 pct. i 2010, men har herefter atter været dalende. I 2018 var arbejdsløsheden på 5,4 pct.

Estland gennemgik i årene umiddelbart efter uafhængigheden en markant omlægning af udenrigshandlen væk fra Rusland og de tidligere sovjetrepublikker over mod EU. I dag foregår ca. 2/3 af samhandlen med EU-landene. Den samlede danske vareeksport til Estland var i 2018 på cirka 1.95 mia. kr.