Spring til indhold

Landefakta

Herunder finder du landefakta for Estland.

 
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Geografi

     

Hovedstad           

Tallinn (ca. 450.000 indb.)
Areal 45.227 km2 (Danmark 43.000 km2)
Indbyggertal    1,32 mio.
Befolkning  Ca. 69% estere; 26% russere; resten hovedsageligt ukrainere, hviderussere og finner
Sprog  Estisk
Religion  Luthersk-evangelisk; russisk-ortodoks

Økonomi

BNP pr. capita                          Euro ca 21.000 (2019) 
Real vækst i BNP -0,7 % (2020); 3,2 % (2019); 3,87 % (2018)
Valuta  Euro (siden 1. januar 2011 = ~7,5 DKK)

Regering

Statsoverhoved           Præsident Kersti Kaljulaid siden 10. oktober 2016
Regeringsleder  Premierminister Jüri Ratas (Centerpartiet) 
Udenrigsminister   Urmas Reinsalu

 

Indenrigspolitisk situation

Parlamentsvalget den 3. marts 2019 resulterede i følgende mandatfordeling:

 Parti                                            Valget 2019 
 Reformpartiet   34
 Centerpartiet   26
 Estlands Konservative Folkeparti (EKRE)   19
 Pro Patria (Isamaa)   12
 Socialdemokratiet   10
    

 

Økonomisk situation

Bortset fra en økonomisk afmatning i 1998 i kølvandet på den russiske krise har den estiske økonomi i en årrække været præget af høje vækstrater, faldende arbejdsløshed og kraftig lønvækst. Den internationale økonomiske krise i 2008 ramte imidlertid Estland hårdt i form af økonomisk recession, stigende ledighed, faldende ejendomspriser og pres på finanssektoren. Regeringens indsats mod krisen har i høj grad været drevet af en samtidig målsætning om opfyldelse Maastricht-kriterierne for medlemskab af euroen gennem en restriktiv budgetpolitik og et balanceret statsbudget.

Efter at have været hårdt ramt af den økonomiske krise med fald i BNP på 14,1 pct. i 2009, har Estland formået at vende nedturen til en støt stigende vækst i BNP, på gennemsnitteligt 4 pct, frem til 2019. I 2020 forventes der dog, en tilbagegang for estisk økonomi på 10 pct. af BNP som resultat af COVID-19. Den estiske nationalbank forventer, at det årlige BNP ved udgangen af 2020 falder fra 208,64 mia. kr. til 189,13 mia. kr. Det er mindre end tilbagegangen under finanskrisen, og det forventes at økonomien først er på samme niveau igen i midten af 2022. 

Arbejdsløsheden faldt støt fra årtusindskiftet og frem til et lavpunkt i 2007 på 4,7 pct. af arbejdsstyrken. I årene efter finanskrisen nåede arbejdsløheden op på 16,7 pct. i 2010, men har herefter atter været dalende. I 2018 var arbejdsløsheden på 5,4 pct. samme niveau som før finanskrisen. Arbejdsløsheden forventes dog at stige til 13 pct. ved udgangen af 2020, hvilket kan tilskrives faldende økonomisk aktivitet og udløb af regeringens hjælpepakker til økonomisk trængte firmaer. De nyeste tal fra den estiske nationalbank estimerer, at arbejdsløsheden vil falde til 7,3 pct. i 2022. Der er dog store geografiske forskelle, hvor særligt det nordøstlige Estland, med en stor minoritet af russere, har en væsentlig højere arbejdsløshed end andre steder i Estland.

Estland gennemgik i årene umiddelbart efter uafhængigheden en markant omlægning af udenrigshandlen væk fra Rusland og de tidligere sovjetrepublikker over mod EU. I dag foregår ca. 2/3 af samhandlen med EU-landene. Den samlede danske vareeksport til Estland var i 2018 på cirka 1.95 mia. kr. og omkring 24 pct. af eksporten udgøres af rå mineralolier og produkter deraf maskiner - og tilbehør til industrien og køretøjer.


 

Udenrigspolitisk situation

Den 1. januar 2020 startede Estland sin periode som medlem af FN's Sikkerhedsråd. Medlemsskabet anses for værende utrolig vigtigt for landet.

Estland blev medlem af NATO i 2004, Verdenshandelsorganisation WTO i november 1999, og som konsekvens af EU-medlemskabet i 2004 er Estland omfattet af EU's handelspolitik, hvor Estland særligt har fokus på landbrug, fiskeri, tjenesteydelser og elektronisk handel.

Derudover deltager Estland i alle relevante internationale og regionale fora såsom FN, IMF, Verdensbanken, OSCE og Østersørådet. Estland har overtaget formandskabet for NB8 og B3 i 2020.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind