Spring til indhold

Tiderne er gode til en skærpelse af dansk-estiske forretnings relationer

07.02.2013  13:47
Ensartede forretningsmetoder samt den bedrende økonomiske situation i begge lande understøtter grundlaget for en udvidelse af handelskontakter mellem Danmark og Estland.

Den Danske Ambassade og Dansk-Estiske Handelskammer var vært for et morgen seminar den 23. januar 2013 på den Danske Ambassade i Tallinn for at introducere dansk forretningsliv og samarbejdsmuligheder for estiske virksomheder. Seminaret var primært henvendt til små og mellemstore virksomheder med eksport baggrund samt med et ønske om at udvide deres forretninger til nye markeder og samarbejdspartnere.

Seminaret blev åbnet af den danske ambassadør i Estland, Søren Kelstrup, hvis præsentation fremhævede lighederne mellem danske og estiske handelscirkler samt forklarede ”do’s and don’t’s” i forretningsrelationer.

En virksomhed på jagt efter nye markeder bør helt afgjort overveje Danmark og/eller Estland. På grund af lignende tænkemåder samt den relative simple proces for at oprette en virksomhed eller datterselskab i Danmark/Estland udgør landene den oplagte mulighed for at udvide. Veikko Toomere fra advokatfirmaet Maqs introducerede kort kravene til opstart af virksomhed i Danmark.

Martin Hirvoja, medlem af bestyrelsen hos Enterprise Estionia, bemærkede, at Danmark er valgt som et af fire fokuslande med henblik på handel i 2013 af Enterprise Estonia. I de kommende måneder vil en lokalt ansat eksportrådgiver assistere estiske virksomheder med at starte aktiviteter på det danske marked op. Generelt vil den direkte finansielle eksportstøtte blive skåret ned og erstattet af videns- og erfaringsudveksling.
Muligheden for at ansøge om støtte vil fortsat være til stede gennem en række andre fonde, som Tarmo Täht, Senior Managager hos Christiansen Consulting påpegede.

Desuden vil Danske Bank, der både er repræsenteret i Estland og Danmark, gerne muliggøre forskellige bankydelser for virksomhederne uanset hvor deres hovedkontor er lokaliseret. Bankens nye tilgang til at bistå erhvervskunder blev kort introduceret af Andrus Soodla, bankens vicedirektør for erhvervsservice.

Kort fortalt; virksomheder i Danmark og Estland med nye partnerskaber for øje, burde finde det en god idé at udforske fælles markeder. Violetta Klyviene, senioranalytiker for Baltikum for Danske Markets nævnte i sin præsentation ”The Baltics in 2013 – sky rocketing results by the end of the year?”, at prognosen for den baltiske økonomi i 2013 er håbefuld samt at også den danske økonomi er tilbage på mere sikker grund.

For iværksættere i begge lande burde det være betryggende, at Forbes Magazine i januar 2013 rangerede Danmark på en 2. og Estland på en 22. plads over verdens top 25 lande at gøre forretninger i. Forbes analyserer kriterier som innovation, beskatning, teknologi, korruption, personlig og handelsmæssig frihed, beskyttelse of investorer, fondsbørser med videre.


For yderligere information om opstart af virksomhed/datterselskab i Danmark se:
Kompass / Connects Business to Business
virk.dk 
Erhvervsstyrelsen 

og i Estland se:
Eesti.ee 
Enterprise Estonia 
E-business registrering



Seneste nyt

    Se alle