Spring til indhold

Baltikum - Open for Business

02.07.2020  10:45
Den 30. juni 2020 præsenterede den danske ambassadør i Estland Kristina Miskowiak Beckvard, den seneste udvikling i Estland og hvilke muligheder hun ser for de danske virksomheder.

Open for Business præsentationen skete på et webinar i samarbejde med ambassaderne i Riga og Vilnius. Præsentationen gav et kort og præcist indblik i de nyeste udviklinger inden for det kommercielle område i Estland. Hjælpepakkerne, som er blevet indført i Estland i forbindelse med COVID19 blev også præsenteret.
Se præsentationen her.

De baltiske landes geografiske position giver en strategisk placering for forretningsaktiviteter inden for logistik og transport, og der er planlægges mange ny-investeringer i moderniseringer af infrastruktur, anført af det store fælles baltiske infrastruktur projekt jernbaneforbindelsen Rail Baltica.
Ansporet af de stigende krav fra EU er den grønne omstilling kommet højt på dagsordenen med fokus på energi og klima, hvor de baltiske lande især er udfordret i forhold til at øge energi-effektivitet og omstille til mere vedvarende energi, f.eks. vindenergi. 
Med den spændte sikkerhedspolitiske situation i Østersø-regionen er de baltiske lande blandt de europæiske lande, der bruger allerflest ressourcer på at styrke forsvar, sikkerhed og overvågning gennem nationale budgetter og med støtte fra europæiske fonde.

Den danske regeringen har også vedtaget en ny eksport- og investeringspakke, hvor hovedpunkterne er:
• Gratis COVID19 akut-rådgivning på op til 15 timer per marked

• Billigere eksportrådgivning for små-mellem og store virksomheder

• Gratis public service rådgivning øges fra 3 til 5 timer

Læs mere her: https://thetradecouncil.dk/covid19-hjaelp



Seneste nyt

    Se alle