Spring til indhold

Danske virksomheder bidrog til velgørenhed for estiske børn

10.12.2012  13:57

Flere danske virksomheder - herunder DFDS Seaways, Danske Bank, Pilgrim, Pandora og Frima Vafler A/S – har bidraget med produkter eller direkte støtte ved en julebasar søndag den 25. november 2012.

Basaren blev arrangeret af Tallinns Internationale Kvindeklub (The  International Women’s Club of Tallinn) for syvende år i træk. Også i år blev arrangementet gennemført helt af frivillige med mere end 20 ambassader som deltagere - og danske, svenske og norske kolleger forenede kræfterne i en fælles skandinavisk stand.

Det samlede resultat var en stor succes med en indtægt på næsten 32,000 Euro, hvilket var betydeligt mere end sidste år. Disse penge vil nu gå til estiske børn i nød gennem forskellige organisationer.