Gå til indhold

Kørekort

Dansk kørekort kan kun udstedes til personer med sædvanlig bopæl i Danmark.
Ambassaden kan bistå ved ansøgning om internationalt kørekort. Med ansøgningen skal endvidere følge:
  • 1 pasbillede. Klik på følgende link for at se Politiets hjemmeside vedr. krav til pasfotos
  • ansøgerens nuværende kørekort

Ekspeditionstiden for udstedelse af et internationalt kørekort er ca. 1 måned, idet kørekortet udstedes i Danmark.

I medfør af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1026 af 21. oktober 2004 kan kørekort kun udstedes til personer der har sædvanlig bopæl i Danmark. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse ved udstedelse af internationale kørekort. Udstedelse af duplikatkørekort og fornyelse af kørekort kan endvidere ske til personer, der har erhvervet dansk kørekort, og som hverken har sædvanlig bopæl i Danmark, i et andet EU-land eller i et land, der har gennemført EU-direktiv nr. 91/469/EØF om kørekort (pt. Island, Norge og Liechtenstein). Ved sædvanlig bopæl forstås det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig i mindst 185 dage inden for et kalenderår som følge af sin personlige eller erhvervsmæssige tilknytning til stedet.

Ansøgere om kørekort skal godtgøre deres identitet ved at forevise et gyldigt pas eller kørekort. Er dette ikke muligt, skal der vises både billedlegitimation og original dåbs-, navne- eller fødselsattest.

Fastboende danskere i Estland henvises til at kontakte de estiske myndigheder med henblik på udstedelse af estisk kørekort. Til brug for dette kan rekvireres en erklæring fra dansk politi om ansøgerens førerret i Danmark. Erklæringen fås ved skriftlig henvendelse til:

Rigspolitiet
Center for Almen Jura
Kriminalregistret
Polititorvet 14
1780 København V
Telefon: +45 35 21 62 22
Fax:       +45 31 21 02 20
E-mail: [email protected] eller [email protected]

Alternativt kan der søges om udstedelse af et internationalt kørekort gennem ambassaden.

Mister en person sit danske kørekort under ferie eller andet kortvarigt ophold i Estland, kan ambassaden bistå med udstedelse af en bekræftelse på, at personen er indehaver af et gyldigt dansk kørekort.