Spring til indhold

EU-nødpas

Ambassaden kan udstede EU-nødpas, dog ikke til danske statsborgere.

Der er indført et fælles EU-nødpas, som medlemslandene kan udstede til statsborgere fra andre EU-lande på steder, hvor disse borgeres lande ikke har en ambassade eller et konsulat.

Et EU-nødpas er et rejsedokument, der normalt udstedes med henblik på en enkelt rejse til det EU-medlemsland, hvor ansøgeren er statsborger eller har fast bopæl.

Børn kan ikke indskrives i EU-nødpas. Der skal i stedet ansøges om særskilt udstedelse af nødpas.

Ambassaden kan ikke udstede EU-nødpas til danske statsborgere, der i stedet, hvis nødvendigt, vil kunne få udstedt et dansk midlertidigt pas.