Gå til indhold

Ophold og arbejde

Her findes information om reglerne for at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og Estland.

Danmark

Estiske statsborgere har ret til at arbejde i Danmark i henhold til EU-reglerne.

Udlændinge, der er EU/EØS-statsborgere eller statsborgere i Schweiz, kan opholde sig i Danmark efter reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser.

Reglerne varierer i henhold til ansøgerens nationalitet samt det præcise formål med opholdet. Derfor rådes ansøgere og referencer til at besøge følgende hjemmesider for at læse nærmere:

www.nyidanmark.dk
www.workindenmark.dk

Estland

Danske statsborgere kan bo og arbejde i Estland på lige fod med estere.

EU-borgere har ret til at bosætte sig og søge arbejde i Estland på lige fod med estiske statsborgere. Denne ret gælder også en EU-borgers familie, der rejser til Estland sammen med EU-borgeren.

EU-borgere må opholde sig i Estland i op til tre måneder uden opholdstilladelse. Hvis de søger arbejde og er registreret som arbejdssøgende, kan de opholde sig i landet i op til seks måneder uden opholdstilladelse.

Nærmere oplysninger kan fås hos de estiske immigrationsmyndigheder og Estlands ambassade i Danmark.