Spring til indhold

Danske F-16 kampfly til Baltikum

28.03.2014  08:50
Som en konsekvens af den spændte situation i Ukraine besluttede den danske regeringen 27. marts 2014 med bred opbakning fra Folketinget at tilbyde op til 6 F-16 kampfly til NATO Baltic Air Policing fra 1. maj 2014.

Ønsket fra dansk side er at bidrage med et synligt bevis for NATO - medlemslandenes solidaritet og alliancens beslutsomhed og troværdighed.

De tre baltiske forsvarsministre har alle takket for det danske tilbud om støtte, som de alle finder på udmærket vis demonstrerer Alliancens solidaritet og sammenhængskraft.

Baltic Air Policing er en fredsmission, der har til opgave at sikre luftovervågningen og suverænitetshåndhævelse i de tre baltiske landes luftrum – en opgave balterne ikke selv kan løfte, da de ikke råder over kampfly.

Såfremt NATO finder, at der er brug for de danske fly, vil disse hurtigt kunne være
klar, og opgave er på ingen måde ny for det danske flyvevåben, som har varetaget Baltic Air Policing 4 gange tidligere – og senest i begyndelsen af 2013.
Baltic Air Policing har siden 2004 - hvor de tre baltiske lande blev optaget i NATO - på skift været varetaget at andre nationer fra Alliancen.

Et evt. dansk flybidrag vil skulle indgå sammen med andre nationers bidrag i NATO opjusterede overvågning af særligt påvirkede allierede partnere – i dette tilfælde de baltiske lande.


Forsvarsministeriet pressemeddelelse kan læses her.

Læs mere om Air Policing her.