Spring til indhold

Mindetavle for danskere der har modtaget Frihedskorset, blev afsløret i Tori

29.06.2016  17:10
En mindetavle for de danskere, der deltog i den estiske Uafhængighedskrig, blev præsenteret i Estonian Soldiers Memorial Church i Tori den 22. juni 2016.

Mindesmærket blev afsløret af den danske Ambassadør Søren Kelstrup og formanden for det estiske parlament Eiki Nestor, hvorefter blandt andre oberst Lars Bajer fra det danske forsvar holdt tale. Under ceremonien blev der overdraget dekorationer til reserveofficerer fra det estiske hjemmeværn og tændt en fakkel, som efter ceremonien blev bragt rundt i hele Estland. Arrangementet fortsatte på Tori kirkegård, hvor kranse blev placeret på monumentet for Uafhængighedskrigen.

Ceremonien foregik en dag før den officielle Sejrsdag (den 23. juni), der fejrer den estiske og deres tyske allieredes sejr i Slaget ved Võnnu i 1919. Slaget var en del af den estiske Uafhængighedskrig i 1918-1920.

En dansk frivillig enhed af 200 mænd blev dannet under kommando af kaptajn Richard Gustav Borgelin i april 1919 for at kæmpe i Uafhængighedskrigen. Mindesmærket ærer de 48 danskere, der modtog Frihedskorset, som bevis på deres mod. Borgelins memoirs er blevet udgivet i bogen "Hvor Dannebrog faldt ned". Et monument for Borgelins enhed blev åbnet i Rõuge i det sydlige Estland i 2013.

''
(Fra venstre) Ambassadør Søren Kelstrup, formand for parlamentet Eiki Nestor, Ærkebiskop Emeritus Andres Põder og præst ved det estiske hjemmeværn Maj Aivar Sarapik forbereder afsløringen. (Alle billeder: Lembit Miil)

''
Mindetavler for amerikanske og danske frivillige.

''
Ambassadør Søren Kelstrup.

''
Oberst Lars Baier.

''
Formanden for Estonian Soldiers Memorial Church, Jüri Kask og chef for det estiske hjemmeværn brigade general Meelis Kiili overrakte en indrammet kopi af mindetavlen til ambassadør Søren Kelstrup.

''
Søren Kelstrup og Lars Baier placerer en krans ved monumentet for Uafhængighedskrigen på Tori kirkegård.