Spring til indhold

Dansk dag 2019 i Tallinna Reaalkool

09.04.2019  17:35
Tallinna Reaalkool (Tallinn Secondary School of Science) afholdte den 28 marts 2019 Dansk Dag der, for femte år i træk, markerede skolens venskab med Viborg Katedralskole.

Den danske ambassade var beæret over at deltage i dagen. Ambassadør Kristina Miskowiak Beckvard deltog i åbningsceremonien med en hilsende tale til skolens elever, der blev efterfulgt af et musikalsk indslag og et foredrag om dansk historie udført at skolens elever. Flere af ambassadens ansatte mødte eleverne i klasselokalerne for at tale om emner som det danske sprog, danske film og det danske uddannelsessystem.

Desuden talte Kommandør for det danske kontingent i NATOS enhanced Forward Presence (eFP) om baggrundshistorien for NATO og opgaverne i eFP. Ligeledes blev der afholdt foredrag om danske frivilliges deltagelse i Estlands uafhængighedskrig, forskelle og ligheder mellem den danske og estiske kultur samt guldaldertidens kunstværker.

Skolen havde også en LEGO-konkurrence, quizzer, foredrag med dansk tema på både gymnasie- og folkeskoleniveau.

Find hele programmet for dagen her.

Reaal1
Ambassadør Kristina Miskowiak Beckvard

Reaal2

Reaal3