Spring til indhold

Dansk samtidskunst udstilling SPATIUM åbner i Kumu Kunstmuseum

20.01.2012  15:52
Den 19. januar 2012 blev udstilling "SPATIUM. Dansk samtidskunst" åbnet på Kumu Kunstmuseum i Tallinn for at fejre det danske EU-formandskab i 2012.

Åbningen af udstillingen markerer begyndelsen på en række danske begivenheder i Estland i forbindelse med det danske EU-formandskab. Udstillingen blev kort introduceret af direktøren for Kumu, Anu Liivak, efterfulgt af en åbningstale af Udenrigsminister Urmas Paet. Ordet gik herefter til udstillingens danske kurator, Maria Kjær Themsen, der takkede alle, som havde bidraget til udstillingen. De fleste af kunstnerne var til stede under åbeningen og kunstner, Olof Olsson, gav en kort prøve på sit talent halvvejs under åbningsceremonien.

Udstillingen på Kumu Kunstmuseums 5. etage i galleriet for moderne kunst er blevet skabt specielt til Kumu. Værkerne er skabt af kendte unge danske kunstnere, der udtrykker sig igennem hver deres medie. Fælles for dem er, at de alle henviser på den ene eller anden måde til tvetydigheden i det engelske ord ”space” (et rum/universet).

Ifølge Maria Kjær Themsen, den danske kurator for SPATIUM udstillingen, har hun valgt elleve af de mest lovende unge danske kunstnere, der alle, med en skarpsindig kunstnerisk løsning, giver beskueren muligheden for at se rummet på ny.

De danske kunstnere der udstiller på KUMU er: Tove Storch (1981), Jacob Jessen (1976), Lea Porsager (1981), Kasper Akhøj (1976), Rolf Nowotny (1978), Marie Kølbæk Iversen (1981), Tamar Guimarães (1967), Ferdinand Ahm Krag (1977), Torben Ribe (1978), Jacob Kirkegaard (1976) og Olof Olsson (1965).

Forelæsninger, workshops og forestillinger vil være integreret del af udstillingen. Et udstillingskatalog på estisk og engelsk vil blive offentliggjort snarest.

Initiativet til udstillingen blev taget af den danske ambassade i Estland og Kumu Kunstmuseum.
Udstillingen er støttet af Kunststyrelsen, Dansk Kunstråd, Den Kongelige Danske Ambassade i Estland, det Danske Kulturinstitut, DSV Transport, Plahn Systems, Tura Scandinavia og Bico Professionel.

Udstillingen "SPATIUM. Dansk samtidskunst" vil være åben på Kumu Kunstmuseum indtil den 13. maj 2012.

Læs mere fra Kumu Kunstmuseums hjemmeside (på engelsk).