Spring til indhold

Fakta om NATO reassurance tiltag

27.05.2014  16:42
Det Nordatlantiske Råd enedes 16. april 2014 om en pakke af ekstra militære tiltag - til forstærkning af Alliances kollektive forsvar - i kølvandet på krisen i Ukraine.

Beslutningen danner grundlag for flere allierede fly på patrulje i Baltikum, deployering af allierede skibe i Østersøen og middelhavet samt NATO-træning til lands og øvelser. Alle deployeringer er defensive i natur.

FLYVEVÅBENES TILTAG

Air Policing & Træning

"" 

Siden 2004 har NATO-allierede skiftedes til at sende kampfly på patrulje i de baltiske staters luftrum - da Estland, Letland og Litauen ikke selv har kampfly. NATOs Air Policing mission beskytter Alliances sikkerhed og integritet 24/7 og allierede, påtager sig patruljeansvar i rotationer a fire måneder. Allierede har traditionelt deployeret fire kampfly a gangen til missionen. I marts øgede USA sin deployering for januar-marts-rotationen, til 10 F-15 kampfly. Polen leder på nuværende tidspunkt Air Policing indsatsen for maj-august 2014. Portugal overtager efterfølgende rotationen, med støtte fra Tyskland og Holland.

Denmark:         4 x F-16 kampfly, Amari (Estland)
Frankrig:           4 x Rafale kampfly, Malbork (Polen)
Polen:               4 x Mig 29 kampfly, Siauliai (Litauen)
Storbritannien:  4 x Typhoon kampfly, Siauliai (Litauen)
Canada:            6 x CF-18 kampfly, Campia Turzii (Rumænien)
(Gennemfører træningsøvelser med rumænske samarbejdspartnere)


Overvågning

""

NATO påbegyndte AWACS (Luftbåret varslings- og kontrolsystem) rekognosceringsflyvninger over Polen og Rumænien 11. marts (2014), en dag efter Det Nordatlantiske Råd besluttede at øge overvågningen af luftrummet over de to allierede nationer samt overvåge krisen I Ukraine.

 NATO:              1 AWACS, rotation fra Ørland (Norge), Preveza (Grækenland) and Konya (Tyrkiet)
Storbritannien:  1 AWACS, Waddington (Storbritannien)
Frankrig:           1 AWACS, Avord (Frankrig)

AWACS-flyene støttes af luft-til-luft tankningsfly, stillet til rådighed af USA, Holland og Tyrkiet.

 

MARITIME TILTAG

""

NATO har deployeret to af dens stående maritime grupper – NATOs Stående Maritim Minerydningsgruppe 1 (SNMCMG1) and NATOs Stående Flådestyrke Gruppe 1 (SNMG1) på patrulje til støtte for NATOs maritime forsikringstiltag.

Østersøen:
 Stående Maritim Minerydningsgruppe 1 stævnede ud fra havnen i Kiel, Tyskland, 22. april (2014) for at patruljere Østersøen. Gruppen har gennemført havnebesøg og deltaget i en årlig minerydningsøvelse (Flådeøvelse Open Spirit 2014). Tyskland overtog kommandoen over gruppen fra Norge 26. maj. Gruppen består på nuværende tidspunkt af seks skibe:

Tyskland:   FGS ELBE, flagskib
Belgien:      BNS BELLIS, minerydningsfartøj
Estland:      ENS ADMIRAL COWAN, minerydningsfartøj
Frankrig:     FS CASSIOPEE, FS L’AIGLE, minerydningsfartøj
Norge:        HNoMS OTRA, minerydningsfartøj
Holland:      HNLMS MAKKUM, minerydningsfartøj

Middelhavet: NATO gav 12. maj (2014) den forstærkede Stående Flådestyrke Gruppe 1 til opgave at gennemføre NATOs maritime forsikringstiltag – sideløbende med anti-terror patruljering i den østlige del af middelhavet. Gruppen består af fem skibe:

Norge:       HNoMS THOR HEYERDAHL, fregat (flagskib)
Tyskland:   FGS MAGDEBURG, korvette
Tyrkiet:      TCG GEMLIK, fregat
USA:          USS TAYLOR, fregat
Canada:     HMCS REGINA, fregat (forventes at tilgå gruppen snarest)


LANDØVELSER

""

Omkring 6.000 soldater fra Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Letland, Litauen, Polen, Storbritannien og USA deltog i den NATO-ledede øvelse “Steadfast Javelin”, som fandt sted fra 16.-23. maj. Øvelsen var baseret på et fiktivt scenarium, hvor allierede styrker forsvarede Estland mod angreb i rammen af Artikel 5. Styrken omfattede infanteri, let opklaring, ingeniører, kampfly såvel som luftværn og et cyber sikkerhedshold.

Forstærket militær planlægning: 18 allierede lande har sendt yderligere militært stabspersonel til Det Øverste Hovedkvarter for Allierede Styrker i Europa (SHAPE) til forstærkning af planlægningsfunktioner. Det inkluderer eksperter fra Canada, Polen, Norge, Tyskland, Spanien, Storbritannien, Tyrkiet, Rumænien, Frankrig, USA, Slovakiet, Estland, Holland, Danmark, Italien, Letland, Grækenland og Litauen.


Forbehold:
Listen omfatter kun militært personel placeret direkte under NATOs kommando. Listen afspejler ikke national- eller multinational deployering til central- og det østlige Europa udenfor NATO-rammen, såsom allierede styrker i de baltiske stater eller allierede flådefartøjer i Sortehavet i national tjeneste. Listen omfatter heller ikke styrker fra Estland, Letland, Litauen, Polen eller Rumænien som permanent er stationeret i deres respektive hjemlande.