Spring til indhold

Flere Danske Film til Tallinn Black Nights Filmfestival 2014

10.11.2014  16:55
Tallinn Black Nights Film Festival (PÖFF) tilbyder flere nye forskellige danske film der kan tilfredsstille enhver smag.

To danske film er blevet nomineret i konkurrencer under hovedprogrammet i år (14.-30. nov. 2014). Instruktør Ole Christian Madsens hippie fortælling “Itsi Bitsi” er blandt de 20 film fra hele verden der er nomineret i International Official Competition. Ole Christian Madsen, hvis tidligere film "Superclásico" vandt PÖFF publikums pris i 2011, deltager i festivalen for at præsentere hans nye film. Jonas Alexander Arnbys debutfilm “Når dyrene drømmer” er nomineret i Tridens Baltic Sea og Nordic Film Debut konkurrencen.

Nar dyrene drommer
 
En særlig screening holdes for Kristian Levrings western ”The Salvation” der blandt andet har Mads Mikkelsen i en hovedrolle. ”Salvation” er repræsenteret på festivalen af den kendte svenske skuespiller Mikael Persbrandt, som spiller Mads Mikkelsens bror i filmen. Persbrandt har vundet Bedste Skuespiller ved PÖFF for sin medvirken i Susanne Biers Oscarvindende film ”Hævnen”.

Mikael Persbrandt repræsenterer også Pernille Fischer Christensens film “En du elsker”, hvor han spiller en musiker tilbagevendt fra udlandet som uvilligt skal tage sig af sit barnebarn. Mikael Persbrandt er også én af hovedrollerne i en anden film på årets PÖFF – den svenske film ”Mig äger ingen”, der er en del af Just Film programmet på festivalen.
 
Programmet “18 Udvalgte Titler” – PÖFF personalets udvalgte film af instruktører hvis tidligere film ofte er blevet screenet på festivalen – indbefatter Susanne Biers rørende drama ”En chance til” og Bille Augusts intime familie fortælling ”Stille hjerte”. Programmet byder også på den svensk-fransk-dansk-norske samarbejdsfilm ”Force Majeure”.
Den kendte danske dokumentarist Anders Østergaards seneste film ”1989” bliver screenet i programmet ”Off the Wall” der samler film der beskriver årene omkring Jerntæppets fald. I ”PÖFF Vitamin Boots” vises ”Paris of the North”, et samarbejde mellem Island, Frankrig og Danmark.

Børn- og Ungefilmfestivalen Just Film (14.-23. nov.) vil også vise en række danske film. Teenagerne, og hovedpersonerne, opdager sig selv og verden i filmen ”Dannys dommedag” og ”Kapgang”, samt i dokumentaren ”Sange til Alexis”. En rappers dagligdag følges i ”Flow” og en robotven behøver hjælp i det dansk-hollandske samarbejde, ”T.I.M.”.

Kapgang

Små som store er inviterede til den smukke og eventyrlige verden i den svensk-danske animationsfilm “Resan till Fjäderkungens Rike“.
 

Danske film kan også findes i programmet ved kortfilmfestivalen Sleepwalkers (18.-22. nov.) og animationsfilmfestivalen Animated Dreams (19.23. nov.)


Dette års PÖFF tilbyder en sjælden mulighed for at se den danske instruktør Carl Theodor Dreyers stumfilm "Jeanne d'Arcs lidelse og død" sammen med musikken af Tõnu Kõrvits der er specielt komponeret til denne film. Tallinn Chamber Ochestra og dirigent Risto Joost leder den musikalske del af filmkoncerten an den 19. november klokken 18.00 i House of Blackheads.

Nyd de danske film!