Spring til indhold

Ambassadør Beckvard i panelet til menneskerettighedskonference

15.12.2017  15:48
Ambassadør Kristina Miskowiak Beckvard deltog i en paneldiskussion med den estiske præsident Kersti Kaljulaid under den årlige menneskerettighedskonference i Tallinn den 8. december 2017.

Panelets emne var den indflydelse, som små stater kan have i forhold til internationale  spørgsmål, menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder. I samme panel deltog også Chandra Roy-Henriksen, chef for sekretariatet for FN's Permanente Forum for Oprindelige Folk, Julian Burger, Visiting Professor ved Essex Universitet, og Jonathan Cristol, Fellow ved World Policy Institute (WPI). Heiko Pääbo, direktør for Center for Baltic Studies ved University of Tartu, modererede diskussionen.

Frankrigs ambassadør til Danmark François Zimeray og menneskerettighedsekspert, direktør for tænketanken Justitia, Jakob Mchangama, deltog i paneldebatten "Are Human Rights in Freefall?" under samme konference.

Den syvende årlige menneskerettighedskonference, arrangeret af Estlands Institut for Menneskerettigheder i Tallinn, er en vigtig begivenhed i Estland. Mere end 400 personer deltog i konferencen.

Konferencen med titlen "Er menneskerettigheder i frit fald?" behandlede en række af dagens vigtigste emner – terrorisme, teknologisk udvikling, sikkerhed, små stater i en globaliseret verden, kultur og internationalt samarbejde – fra et menneskerettighedsperspektiv.

HumanRightsConference4
Fra venstre: Ambassadør Beckvard, Julian Burger, Præsident Kaljulaid