Spring til indhold

Ankomst af dansk bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse (eFP)

11.01.2018  10:53
Den 10. januar 2018 ankom størstedelen af de danske soldater, der deltager i NATO’s fremskudte tilstedeværelse (eFP) til Ämari Air Base i Estland.

Soldaterne blev transporteret i to af Flyvevåbnets C-130 Hercules-fly og blev ved ankomsten modtaget af den estiske Præsident Kersti Kaljulaid, den estiske Forsvarsminister Jüri Luik, den estiske forsvarschef Riho Terras og den Danske Ambassadør til Estland, Kristina Miskowiak Beckvard.

De 200 danske soldater vil, i rammen af 1. estiske brigade i Tapa, indgå i en britisk ledet kampgruppe på ca. 1.000 mand.

Kampgruppens og det danske kontingents primære opgave vil være at styrke NATO’s afskrækkelses- og forsvarsprofil ved utvetydigt at demonstrere alliancesolidaritet og NATO’s vilje til at beskytte sine befolkninger og sit territorium. Selvom man er forberedt på at deltage i forsvarsopgaver, vil de danske soldaters hverdag primært bestå af diverse militære øvelser og i at vise sin tilstedeværelse i Estland.

Ud over personel bidrager Danmark også med pansrede mandskabsvogne og infanterikampkøretøjer, der ankommer til Estland senere på ugen med Søværnets fleksible støtteskib Esbern Snare.


Foto: Headquarters of the Estonian Defence Forces


Foto: Headquarters of the Estonian Defence Forces


Foto: Ardi Hallismaa/mil.ee


Foto: Ardi Hallismaa/mil.ee

Se mere fotos og video fra
ERR nyheder og video på Sõdurileht Facebook-side.



Seneste nyt

    Se alle