Spring til indhold

Dansk Dag i Tallinn Secondary School of Science

05.04.2017  16:53
Tallinn Secondary Science School afholdt den 30. marts 2017 Dansk Dag, som markerede starten af skolens venskab med Viborg Katedralskole for tre år siden.

Danmarks ambassade var beæret over at deltage i dagen. Ambassadør Søren Kelstrup diskuterede med 11.-klasseselever Estlands og Danmarks rolle på den internationale scene, og ambassadens praktikanter Ninni Gustavsen og Emil Dyrby talte til en 9. klasse om danskerne, danske værdier og om deres eget arbejde på den danske ambassade.

Der var desuden flere gæstetalere på skolen. Katrin Maiste fra Det Estiske Institut præsenterede dansk sprog til 9.-10. klasse, Kirke Päss fra Estlands Kunstakademi talte om dansk arkitektur og hendes egne erfaringer med arkitekturstudier i Danmark til en 12. klasse og Toomas Kukk, det estiske Udenrigsministeries direktør for regionalt samarbejde i Nord- og Centraleuropa, drøftede med en 10. klasse det nordisk-baltiske samarbejde.

Skolen havde også en LEGO-konkurrence, quizzer, lektioner med dansk tema på både gymnasie- og folkeniveau, introduktion til studiemuligheder i Danmark og meget mere.

Find flere billeder af dagen på Tallinn Secondary School of Science Facebook-side.

Reaalkool1
Søren Kelstrup

Reaalkool4
Emil Dyrby og Ninni Gustavsen

Reaalkool2
Katrin Maiste

Reaalkool5
Kirke Päss

Reaalkool3



Seneste nyt

    Se alle