Spring til indhold

Produkter og ydelser

Eksportrådet i Finland-Baltikum tilbyder serviceydelser til danske virksomheder med interesse i Finland, Estland, Letland og Litauen.

Opbygning af gode relationer til offentlige beslutningstagere og viden om politiske processer og centrale aktører på eksportmarkederne er blevet en stadig vigtigere del af danske virksomheders strategi for at fastholde eller vinde markedsandele globalt.

På den danske ambassade i Tallinn tilbyder vi din virksomhed følgende services:

  • Adgang til centrale beslutningstagere - også på højeste niveau.
  • Kortlægning af aktører inden for et givent marked. 
  • Overvågning og kortlægning af lovgivning og politiske processer.
  • Skabe opmærksomhed om "danske løsninger".
  • Håndtering af handelspolitiske spørgsmål og problemer.
  • Hjælp til CSR og anti-korruption.
  • Hjælp til håndtering af juridiske tvister og retssager. 
  • Assistance til rekruttering.

Priser og forretningsbetingelser
Eksportrådets rådgivningsydelser koster 935 kr. pr. time (pr. 1. januar 2016).

Mere detaljerede oplysninger om de gældende gebyrbestemmelser findes på Retsinformation: Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten


Eksportstartstøtte

Små og mellemstore virksomheder med dansk CVR nummer kan søge om eksportstøtte. Eksportstartstøtten er 50-100 timer, hvor der ydes 35 pct. tilskud til den ordinære timepris. Ansøgningsskemaet til Eksportstart-programmet finder du på http://www.virk.dk/myndigheder/stat/TC/Eksportstart. Skemaet underskrives med NemID medarbejdersignatur.


Eksportsparring

Små og mellem store danske virksomheder med ingen eller meget begrænset eksporterfaring kan via de lokale væksthuse i Danmark få eksportsparring. Forløbet er gratis og du kan finde dit lokale væksthus på www.startvaekst.dk


Hvis du er interesseret i at få et tilbud eller høre mere, kontakt ambassaderåd David Michael Schjerlund davsch@um.dk.