Spring til indhold

Dansk-Estisk forsvarssamarbejde

Det bilaterale forsvarssamarbejde mellem Danmark og Estland startede i 1991.

Siden Estlands genvundne uafhængighed har der været et omfattende militært samarbejde mellem Danmark og Estland med det overordnede formål at bidrage til opbygningen af et tidssvarende og effektivt estisk forsvar inden for rammerne af NATO for derved at støtte Estlands integration i de euro-atlantiske strukturer, herunder bl.a. også landets ønske om at tage aktiv del i internationale operationer. Seneste større samarbejde mellem dansk og estisk forsvar var i forbindelse med NATO's Baltic Air Policing, hvor 7 danske F16 fly fra maj til august 2014 patruljerede luftrummet over Baltikum fra Ämari luftbasen i det nordvestlige Estland.

Der er ingen forsvarsattaché på ambassaden i Tallinn. Embedet varetages af forsvarsattachéen på ambassaden i Vilnius, Litauen, der dækker alle de tre baltiske lande. Forsvarsattachéen rapporterer til det danske forsvarsministerium, militære myndigheder og udenrigsministeriet omkring litauisk, lettisk og estisk forsvars- og sikkerhedspolitik. Herudover forestår forsvarsattachéen, i tæt koordination og samarbejde med respektive landes myndigheder, det bilaterale militære samarbejde mellem Danmark og de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen.

 

Dansk-baltisk forsvarssamarbejde

Danmark har haft et omfattende forsvars- og sikkerhedssamarbejde med de tre baltiske lande siden deres løsrivelse fra Sovjetunionen i 1991 og de sovjetiske troppers endelige exit fra baltisk territorium 1994.

Indledningsvis var målsætningen at støtte de baltiske lande med opbygningen af nationale strukturer og institutioner med henblik på at sikre staternes evne til selvforsvar og suverænitetshævdelse.

Senere kom målsætningen om Estlands, Letlands og Litauens optagelse i NATO. På det militære område var det indledningsvist Partnership for Peace (PfP) samarbejdet, der dannede rammen, men senere blev afsættet de såkaldte Membership Action Plans, hvor betingelserne for NATO-medlemskab var nærmere beskrevet. Disse udviklingsplaner blev nøje fulgt, og allerede i 2004 opnåede de tre baltiske lande NATO-medlemskab.

Danmark bidrog aktivt til denne succes med massiv støtte i form af både materieldonationer samt uddannelse, træning og rådgivning.

Det var her ‒ ligesom det stadig er ‒ i dansk interesse, at de tre baltiske lande havde et så tæt forsvars- og sikkerhedspolitisk indbyrdes samarbejde som muligt, hvorfor sådanne projekter i særlig grad blev støttet.

Det første fælles baltiske projekt var Baltic Battalion BALTBAT, som omfatter en baltisk landmilitær enhed på ca. 500 mand trænet til indsættelse i fredsbevarende operationer. Projektet blev startet i 1994‒95 og støttedes af en lang række NATO lande under ledelse af Danmark.
Den fælles baltiske flådeenhed (BALTRON) var det næste fælles baltiske projekt, der fulgte – denne gang under tysk ledelse og med støtte fra stort set samme kreds som BALTBAT. Tankenvar her, at de baltiske lande skulle løse opgaver som minestrygning og redningstjeneste i Østersøen. Danmark havde en væsentlig andel i dette projekt med såvel materieldonationer som uddannelse og træning.

Herefter fulgte BALTNET initiativet om et fælles baltisk luftovervågningssystem til både civilt og militært brug. Ideen udsprang af, at amerikanerne havde startet et ”Regional Air Space Initiativ”, hvor man tilbød at hjælpe de central- og østeuropæiske lande med at opbygge et system, hvor man kunne sikre en bedre flyvekontrol (både civil og militær) og dermed højne trafiksikkerheden. I efteråret 1995 accepterede Norge formandskabet for dette projekt, som blev opbygget efter samme model som BALTBAT og BALTRON.
Udover engagementet i konceptudviklingen, har Danmark også bidraget med donation af primært radioudstyr og uddannelse.

Det sidste i rækken af fælles baltiske projekter er Baltic Defence College (BALTDEFCOL) ‒ en fælles baltisk militær uddannelsesinstitution for akademiske uddannelser placeret i Estlands næststørste by Tartu.
Projektet blev søsat sommeren 1998 under svensk ledelse, men med massiv dansk støtte. Således var den første skolechef dansk.
BALTDEFCOL havde ‒ og har stadig ‒ særlig dansk bevågenhed, idet denne institution er en forudsætning for fortsat udvikling af et kompetent officers- og embedsmandskorps.

Med de baltiske landes optagelse i NATO og EU samt Danmarks ændrede sikkerhedspolitiske fokus har samarbejdet helt naturligt skiftet karakter og er på de fleste områder ”normaliseret”.
Således er der stadig meget tætte forbindelser mellem de baltiske lande og Danmark, men det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde gennemføres i højere grad i NATO- og nordisk - baltisk regi.

Det bilaterale samarbejde i dag omfatter støtte i forbindelse med opstilling af en landmilitær enhed af brigadestørrelse (ca. 5.000 mand) i hvert af de tre baltiske lande, ligesom BALTDEFCOL stadig støttes.

Endelig bistår Danmark fortsat de tre baltiske lande med uddannelse og træning assisteret af en dansk forsvarsattaché, som fra sin placering på ambassaden i Vilnius er akkrediteret til alle tre lande.

 

 

KONTAKT

Oberst
Søren Frausig
sorfra@um.dk
Tlf. +370 5264 8768

Praktikant (i Tallinn)
Emil Dyrby
emidyr@um.dk